Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse. Læs mere om cookies her: Cookie politik

Nej tak til cookies. Vi bruger én cookie for at huske dit valg.

Begravelse Danmark

5 råd fra eksperterne: Sådan taler du med dit barn om døden

Tekst: Amalie Holm

Anders Agger tager seerne med på hospice i Hvidesande på DR1. Naja Marie Aidt skriver ubærligt og ærligt om at miste sin 25-årige søn i en ulykke, og Kristeligt Dagblad besvarer med et stort tema om døden nogle af de svære spørgsmål, der trænger sig på, når livet går på hæld.

Vi har aldrig talt mere om døden i offentligheden, end vi gør i dag. Omvendt har vi aldrig været dårligere til at tale om livets afslutning i de private hjem, hvor det både er et tabubelagt og ubehageligt samtaleemne. Det fortæller direktør i Børn, Unge & Sorg Preben Engelbrekt:
”Det er blevet moderne i medierne og i det professionelle liv at snakke om døden. Men hjemme hos hr. og fru Danmark er tabuet blevet større. De ved ikke, hvordan de skal tackle situationen, når børn og unge mister en forælder, en bror eller en søster, fordi de ikke selv har forholdt sig til døden og deres egen dødelighed. Det gælder både i familier, der har og ikke har haft døden tæt inde på livet,” siger han.

Et overgreb mod børnene


Det er ikke uden konsekvenser, når vi fortier det svære samtaleemne i hjemmet. Især børnene lider, når døden indtræffer, og vi ikke magter at tale om den, lyder det fra Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse, der er områdechef i afdelingen OmSorg, som hjælper forældre med at støtte de omkring 2.000 børn og unge, som hvert år mister en mor eller far.
”Mange forældre tror, at de skåner og hjælper børnene ved ikke at tale om døden, men i virkeligheden sker det modsatte. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det kan få alvorlige konsekvenser for børnenes opvækst, hvis du ikke taler med dine børn om døden og den sorg, der er forbundet hermed,” siger han og understreger, at selv om børn udadtil kan virke ubekymrede efter et dødsfald, så er de det ikke. De er bare verdensmestre i at aflæse, hvad vi voksne forventer af dem, og på det grundlag tage hensyn til deres mor eller far, som også er i sorg.”
Afhængigt af barnets natur, familien, og hvor grelt det står til i hjemmet, kan følgevirkningerne ved, at barnet ikke taler om døden og sorgen, være, at barnet bliver meget udadreagerende, indadreagerende, selvskadende, begynder at slå fra sig, sviner andre til verbalt, bliver meget aggressivt eller grådlabilt, forklarer Per Bøge og tilføjer, at disse konsekvenser ikke vil vise sig med det samme, men komme snigende over tid.

5 råd: Sådan tackler du døden over for dine børn


Formår du at håndtere døden på rigtig vis over for dine børn, kan de alvorlige følgevirkninger undgås. Men hvordan håndterer man døden på rigtig vis? Det har vi spurgt Preben Engelbrekt og Per Bøge om, der her kommer med deres fem bedste råd til, hvordan du som forælder håndterer, involverer og taler med børnene om døden.

1. Tal om døden, allerede inden den indtræffer

Preben Engelbrekts første råd handler om, at du ikke først skal tale med dine børn om døden, når den er indtruffet, men i stedet komme den i forkøbet.
”Det er vigtigt, at du lærer dit barn, at døden er en naturlig del af livet. Det kan du eksempelvis gøre ved at lave en lille ceremoni i haven, hvis dit barn mister et kæledyr, eller et dyr bliver kørt over på vejen. Ved at inddrage barnet i begravelsen af dyret – uanset om det er en hund, et marsvin eller en fugl – vil det gøre døden mere konkret for barnet. Da børn helt op til 14-årsalderen har svært ved at forstå de langsigtede konsekvenser ved døden, kan denne teknik hjælpe på forståelsen. En anden teknik, du kan anvende, er at læse børnebøger om emnet højt om aftenen. Døden skal naturligvis ikke tage overhånd, men den må for alt i verden ikke ignoreres.”
Preben Engelbrekt understreger dog, at samtaler om døden ikke må tage overhånd, ligesom det er vigtigt at holde pauser fra sorgen, hvis en af barnets nærmeste er døde. Hverken børn eller voksne kan holde ud at være i sorgen hele tiden. Lege, Tivoli-ture og gode grin er en vigtig del af sorgbearbejdelsen.

2. Tag førertrøjen

Både Preben Engelbrekt og Per Bøge er enige om, at barnets sorg er et voksent ansvar. De mener derfor, at det er altafgørende, at du som forælder tager førertrøjen på, når nogen i den nære familie er gået bort.
”Det er vigtigt, at man ikke bare lader sig affærdige, hvis barnet ikke vil fortælle, hvordan det har det. Man skal respektere, hvis barnet siger, at det ikke vil snakke om tingene lige nu, men så skal man svare tilbage, om det er o.k., at man spørger igen om et par dage – og så huske at gøre det, selvfølgelig. I den forbindelse kan man med fordel sætte lidt ord på, hvordan man selv har det. Og så teste det af hos barnet,” siger Preben Engelbrekt, hvortil Per Bøge tilføjer:
”Man skal ikke være den irriterende voksne, men den insisterende voksne, der stiller åbne spørgsmål. Hv-spørgsmål tvinger nemlig børn til at reflektere over sorgen, når de skal svare på, hvornår de savner mor mest osv. Børn har alt for ofte hørt voksne sige: ’Du kan altid komme til mig, hvis du er ked af det’ – men det opfatter de fleste børn som en afvisning, og derfor er det dig, der skal tage førertrøjen på. Du skal turde spørge og være nærværende vedholdende,” siger han.

3. Tro ikke, psykolog nødvendigvis er vejen frem for barnet

Per Bøge fortæller ligeledes, at en psykolog ikke nødvendigvis er løsningen for barnet, når det kommer til at tale om døden og det at miste.
”Der er så mange voksne, der siger: ’Åh, tror du ikke, mit barn ville have godt af at komme til psykolog?’, hvis mor eller far er død. Til det må jeg bare grundlæggende svare nej. Det er et voksent ønske at snakke om alt det svære med en neutral voksen, vi ikke kender. Det er omvendt for børn. De vil høres, ses og forstås af de voksne, de kender og er trygge ved. Og det skal foregå i rammer, de ligeledes kender. Og her må vi huske på, at sorg ikke er en sygdom. Man fejler ikke noget, fordi man er ked ad det. Hvordan skal barnet have lyst til at sidde i et fremmed lukket rum, med en fremmed voksen og åbne sig op om ting, som det ikke engang har snakket med forældrene om? Det er gjort i den kærligste mening, når voksne bestiller tid til psykolog på deres børns vegne, men det er ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå.”
Dog påpeger Preben Engelbrekt, at forskningen viser, at tre ud af 10 børn og unge, der mister forældre eller søskende, rent faktisk har behov for psykologhjælp, da de er i risiko for at udvikle en kompliceret sorg.

4. Hvad børn ikke ved, får de ondt af

Du skal være ærlig over for dine børn, når du skal tale med dem om døden, men det er ikke nødvendigvis alt, der skal deles, fortæller Per Bøge.
”Børn kan tåle utrolig meget, men de kan ikke tåle at blive holdt uden for fællesskabet. Afhængigt af barnets alder og omstændighederne skal vi sige sandheden, når vi taler om døden, mors alvorlige sygdom eller fars egne følelser omkring tabet af mor. Jeg plejer at bruge talemåden ’hvad børn ikke ved, får de ondt af’. Det betyder, at vi skal inddrage dem og tale med dem om alt det svære. Vi skal ikke skjule, at personen er død, eller under hvilke omstændigheder det skete. Åbenhed hjælper dine børn med at forstå situationen bedre. Alternativet er, at vi overlader det til børnene selv at søge sandheden – og det er aldrig en farbar vej,” lyder det fra Per Bøge.

5. Inddrag børnene i begravelsen

Spørger man Preben Engelbrekt, kan det være en god idé at lade børnene deltage i begravelsen, så de ikke føler sig udenfor.
”Det er vigtigt, at børn ikke føler sig ekskluderet af fællesskabet, når de er i sorg. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at de får mulighed for at komme med til bisættelsen eller begravelsen. Dog kræver det, at man har en voksen med på selve dagen, der kan tage over, når forældrene bliver kede af det, skal holde tale eller andet,” afslutter han.

Du kan læse mere om, hvordan du hjælper børn i sorg, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og på Børn, Unge & Sorgs hjemmeside.