Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse. Læs mere om cookies her: Cookie politik

Nej tak til cookies. Vi bruger én cookie for at huske dit valg.

Begravelse Danmark

Ny kampagne sætter fokus på utraditionelle begravelser

Rustvognen skal ikke være sort. Der skal synges popsange i kirken, og rustvognen skal køre forbi særlige mindepunkter. Danskerne har i den senere tid efterspurgt utraditionelle og mere personlige begravelser. En ny kampagne fra Begravelse Danmark sætter fokus på mulighederne.

pressemeddelse_Annonce_2

”Danskerne er begyndt at efterspørge en anden type begravelser, end vi har været vant til. I dag bliver der f.eks. sunget sange af Kim Larsen, børn og unge får lagt legetøj og bamser i kisten, ældre får pibe og tobak med i kisten, den sorte farve på rustvognen skiftes ud med andre farver, og stadig flere af vores bedemænd køre forbi et særligt mindepunkt på vejen. Alt det var utænkeligt for ti år siden. Som landets største begravelsesforretning har vi heldigvis ressourcer til at imødekomme de fleste ønsker – og skulle ønsket vedrører vores biler så råder vi over en mangefarvet bilpark og disse rustvogne kan vi flytte rundt i hele Danmark fortæller Mogens Balling, der er direktør i Begravelse Danmark.

Begravelse Danmark har netop lanceret en kampagne, der sætter fokus på budskabet om, at livet er noget særligt, og at det sidste farvel derfor også bør være det. Kampagnen afdækker mulighederne for en personlig og individuel begravelse.

”Vi har naturligvis en stor udfordring i forbindelse med kampagnen, fordi mange danskere har berøringsangst i forhold til døden og begravelser, men vi oplever, at de individuelle begravelser i langt højere grad medvirker til et bedre minde om afdøde for de pårørende, som jo skal leve videre med mindet om afdøde og den smukke afsked som de pårørende har tilrettelagt sammen med Begravelse Danmark. Det er den viden og mulighed, vi gerne vil sprede til danskerne,” siger Mogens Balling. Kampagnen vil køre på TV og i printmedier fra midten af januar og til slutningen af februar ligesom begravelsedanmark.dk, Facebook og You Tube er en del af kampagnen. Derudover kommer der i forbindelse med kampagnen en proaktiv PR-indsats med inddragelse af nogle de gode casehistorier fra den virkelige verden.

Det er bureauet Konstellation, der har udviklet kampagnen i samarbejde med Begavelse Danmark.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Mogens Balling, direktør for Begravelse Danmark.
Tlf. 20 22 64 15
mba@bfd.dk