Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse. Læs mere om cookies her: Cookie politik

Nej tak til cookies. Vi bruger én cookie for at huske dit valg.

Begravelse Danmark

Danskerne vil brændes – de siger det bare ikke

Ny national undersøgelse fra Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død viser, at de allerflestedanskere har taget stilling til, om de vil brændes eller begraves. Men hver fjerde får det ikke sagt. Vi skal gøre op med døden som et tabu, mener Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv&Død.

Brændes eller begraves?

Et valg alle danskere før eller siden bliver konfronteret med, og som hele 84 % af voksne danskere har taget stilling til. Undersøgelsen, som er foretaget af Megafon, viser, at 63 % vil brændes, og 21 % vil begraves. Imidlertid har hver fjerde af dem holdt deres ønske for sig selv. Det kan stille de pårørende i en svær situation, vurderer Mogens Balling, administrerende direktør hos Begravelse Danmark, som er landets største bedemandsforretning.

– Vores erfaringer viser, at det kan føles som et tungt ansvar for de efterladte, der gerne vil gøre det bedste for den, de har mistet. Det er ubærligt at sidde med tvivlen om, hvorvidt det var rigtigt at brænde sin mor, hvis hun i virkeligheden ønskede at komme i jorden, siger Mogens Balling.

Undersøgelsen viser også, at de efterladte er afgørende for vores begravelsesønsker. Vil man brændes, er det typisk, fordi man ikke ønsker et kistegravsted, som de pårørende er forpligtede til at passe. Og ens ønske er i høj grad bestemt af, hvad man tror, de pårørende vil foretrække. Ser man isoleret på de 15 %, som ikke ved, om de vil brændes eller begraves, ønsker op mod halvdelen, at de efterladte tager beslutningen. Michael Hviid Jacobsen, professor i sociolog med mange års erfaring inden for forskning i død samt bestyrelsesmedlem i Liv&Død, kalder hensynet til de efterladte misforstået.

– Vi vil ikke lægge andre til byrde i døden – hverken økonomisk eller praktisk. Men vi glemmer, at de pårørende måske vil sætte pris på gravstedet som et sted, de kan mindes den afdøde. Og så længe vi ikke får talt om det, risikerer vi, at vores beslutninger bliver taget i et forfejlet hensyn, siger han og fortsætter:

– Vores samfund er ikke gearet til, at død er noget, vi taler om. Det danske folkefærd lever med en dødsfornægtelse, som går mange generationer tilbage. Der skal en særlig anledning til, som eksempelvis død eller alvorlig sygdom tæt på, før vi tager døden op som emne.

Hver tiende har ønskerne på skrift

Ifølge undersøgelsen har hver tiende på en eller anden måde skrevet sit ønske ned. En af mulighederne er dokumentet Min Sidste Vilje, som fås hos landets bedemænd.

– For nogen kan det være en hjælp at skrive det ned, for andre bliver det alt for konkret. Men en lap papir i en skuffe hjælper jo heller ikke, hvis man ikke har sagt til nogen, at den ligger der. Langt det vigtigste er derfor at turde sætte ord på døden, så de efterladte ikke står helt på bar bund. Og er man ligeglad og vil allerhelst overlade det til sine efterladte at bestemme, er det jo også rart for de pårørende at vide, mener Mogens Balling, som vil bruge undersøgelsen til at sætte målrettet ind i arbejdet med at ophæve tabuet omkring død og begravelse og hjælpe flere til at få den afsked med livet, som er rigtig for dem.

Yderligere information

Mogens Balling, adm. dir., Begravelse Danmark
Telefon: 2022 6415
Mail: mba@begravelsedanmark.dk 

Eller Michael Hviid Jacobsen, sociolog og forsker i død ved Aalborg Universitet samt bestyrelsesmedlem i
Landsforeningen Liv&Død
Telefon: 9940 8120
Mail: mhj@socsci.aau.dk

Landsforeningen Liv&Død blev stiftet i 1881 som Dansk Ligbrændingsforening. Foreningen lever af overskuddet fra Begravelse Danmark, som er landets eneste begravelseskæde med 50 butikker fordelt i hele Danmark. Landsforeningen Liv&Død arbejder for at sikre alle mennesker en værdig afslutning på livet og nedbryde tabuet omkring døden.

Hent pressemeddelelse her