Begravelseshjælp

Formueberegning

Hvis det ikke er muligt at søge forhøjet begravelseshjælp og der er en efterlevende ægtefælle, registeret partner eller samboende kæreste, kan der søge et ekstraordinært tilskud til dækning af begravelsesudgifterne.

Til forskel for begravelseshjælpen beskrevet ovenfor, er disse ekstra tilskud fokuseret primært på tre forhold:

• Den fremtidige indtægt i boet
• Afdøde og efterleveren har delt bopæl de sidste tre år
• Er / er ikke folkepensionist

Hvis: Efterlevende samlever/sambo

Efterlevelseshjælp: Et engangsbeløb på op til 15.303 kr., der udbetales til en efterladt samlever, som har boet sammen i et EU-land, EØS-land eller Schweiz i de seneste tre år. Dette forudsætter, at afdøde er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og at ansøger ikke tidligere har fået udbetalt efterlevelseshjælp eller efterlevelsespension.

Når støtten beregnes, ser man på den efterlevende kærestes fremtidige indkomst fra under 250.810 kr. til max 393.652 kr. om året før skat. Hvis boet har formue, bliver et formuetillæg på 30 procent beregnet af den del af formuen, der overstiger 157.458 kr.

Formuetillæget lægges til den årlige indkomst. Beregningen er lavet på baggrund af boets beholdning af kontanter, obligationer, aktier, biler og ejendom samt gæld til realkreditinstitutter og banker.

Hvis: Efterlevende ægtefælle/partner

Efterlevelsespension: Hvis en efterlevende ægtefælle har boet med afdøde (begge som folkepensionister) de seneste tre år, vil den efterlevende ægtefælle automatisk modtage tre måneders folkepension i forlængelse af bedemandens papirarbejde. 

Denne udbetaling vil ske til ægtefællens NemKonto over tre måneder uden nogle krav eller behov for ansøgning.

Vær opmærksom på, at hvis den efterlevende ægtefælle allerede har modtaget denne efterlevelsespension en gang før – altså man tidligere i livet har haft en civil stand som enke eller enkemand, vil begravelses støtten alene være i form af den formuebetingede begravelseshjælp. 

Ansøgning og udbetaling af efterlevelsespension sørger bedemanden for sker helt automatisk til ægtefællens Nemkonto.

Hvem modtager pengene?

I den indledende bestilling hos bedemanden kan der foretages ansøgning om begravelseshjælp. Hvis der betales med kort, vil støtten bliver overført til anmelders NemKonto. Hvis begravelsen er betalt på kredit, bliver begravelseshjælpen adresseret til bedemanden.

Kontaktpersonen, der er oplyst til skifteretten vil automatisk indkaldes via e-boks til et telefonmøde omkring boskifte. Første punkt på dagsordenen i skifteretten er altid udbetaling til personen, som har betalt for begravelsen og derudover afstemning af begravelseshjælpen.

Hvis boet med fuld begravelseshjælp ikke kan dække basisudgifterne, vil det være anmelders ansvar at betale differencen selv, eventuelt suppleret med den ansøgte efterlevelseshjælp.

Bedemanden vil stå for ansøgning om begravelseshjælp, mens efterlever hjælpen kun kan søges af en samlever selv via borger.dk. Det er den eneste type tilskud, som bedemanden ikke kan foranlede.

Hvem skal være bo-bestyrer?

Anmelder – eller den på dødsanmeldelsen oplyste kontaktperson – vil altid automatisk modtage en indkaldelse til skifteretten ca. tre uger efter dødsregistreringen. Og du skal ikke møde op eller forvente skifteretten på besøg. Langt hovedparten af alle sagsbehandlinger klares over telefonen.

Du ringer blot på det telefonnummer, som fremgår af brevet du modtager i e-boks. Er man fritaget for e-boks, skriver skifteretten pr. brev eller man kan kontakte dem og meddele den korrekte kontaktperson. Brug domstol.dk til at finde den korrekte retskreds.

Efterlevelseshjælp og -pension

Hvis det ikke er muligt at søge forhøjet begravelseshjælp og der er en efterlevende ægtefælle, registeret partner eller samboende kæreste, kan der søge et ekstraordinært tilskud til dækning af begravelsesudgifterne.

Til forskel for begravelseshjælpen beskrevet ovenfor, er disse ekstra tilskud fokuseret primært på tre forhold:

• Den fremtidige indtægt i boet
• Afdøde og efterleveren har delt bopæl de sidste tre år
• Er / er ikke folkepensionist

Hvis: Efterlevende samlever/sambo

Efterlevelseshjælp: Et engangsbeløb på op til 15.303 kr., der udbetales til en efterladt samlever, som har boet sammen i et EU-land, EØS-land eller Schweiz i de seneste tre år. Dette forudsætter, at afdøde er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og at ansøger ikke tidligere har fået udbetalt efterlevelseshjælp eller efterlevelsespension.

Når støtten beregnes, ser man på den efterlevende kærestes fremtidige indkomst fra under 250.810 kr. til max 393.652 kr. om året før skat. Hvis boet har formue, bliver et formuetillæg på 30 procent beregnet af den del af formuen, der overstiger 157.458 kr.

Formuetillæget lægges til den årlige indkomst. Beregningen er lavet på baggrund af boets beholdning af kontanter, obligationer, aktier, biler og ejendom samt gæld til realkreditinstitutter og banker.

Hvis: Efterlevende ægtefælle/partner

Efterlevelsespension: Hvis en efterlevende ægtefælle har boet med afdøde (begge som folkepensionister) de seneste tre år, vil den efterlevende ægtefælle automatisk modtage tre måneders folkepension i forlængelse af bedemandens papirarbejde. 

Denne udbetaling vil ske til ægtefællens NemKonto over tre måneder uden nogle krav eller behov for ansøgning.

Vær opmærksom på, at hvis den efterlevende ægtefælle allerede har modtaget denne efterlevelsespension en gang før – altså man tidligere i livet har haft en civil stand som enke eller enkemand, vil begravelses støtten alene være i form af den formuebetingede begravelseshjælp. 

Ansøgning og udbetaling af efterlevelsespension sørger bedemanden for sker helt automatisk til ægtefællens Nemkonto.

Hvem modtager pengene?

I den indledende bestilling hos bedemanden kan der foretages ansøgning om begravelseshjælp. Hvis der betales med kort, vil støtten bliver overført til anmelders NemKonto. Hvis begravelsen er betalt på kredit, bliver begravelseshjælpen adresseret til bedemanden.

Kontaktpersonen, der er oplyst til skifteretten vil automatisk indkaldes via e-boks til et telefonmøde omkring boskifte. Første punkt på dagsordenen i skifteretten er altid udbetaling til personen, som har betalt for begravelsen og derudover afstemning af begravelseshjælpen.

Hvis boet med fuld begravelseshjælp ikke kan dække basisudgifterne, vil det være anmelders ansvar at betale differencen selv, eventuelt suppleret med den ansøgte efterlevelseshjælp.

Bedemanden vil stå for ansøgning om begravelseshjælp, mens efterlever hjælpen kun kan søges af en samlever selv via borger.dk. Det er den eneste type tilskud, som bedemanden ikke kan foranlede..

Hvem skal være bo-bestyrer?

Anmelder – eller den på dødsanmeldelsen oplyste kontaktperson – vil altid automatisk modtage en indkaldelse til skifteretten ca. tre uger efter dødsregistreringen. Og du skal ikke møde op eller forvente skifteretten på besøg. Langt hovedparten af alle sagsbehandlinger klares over telefonen.

Du ringer blot på det telefonnummer, som fremgår af brevet du modtager i e-boks. Er man fritaget for e-boks, skriver skifteretten pr. brev eller man kan kontakte dem og meddele den korrekte kontaktperson. Brug domstol.dk til at finde den korrekte retskreds.

Skifte med eller uden advokat

Det er meget nemt at lave en gør-det-selv løsning. Er arvingerne helt enige, kan man selv eller i fællesskab sagtens afvikle boet. Det kræver nogle timers indsats med at tale i telefon, faktisk betaling af udgifter og afvikling af andre krav, som vil være beskrevet i skifterettens instruktioner.

Er tiden knap, er arvingerne ikke enige eller er boet på anden måde kompliceret, bør man benytte en advokat.

Udpeger skifteretten en bobestyrer, er det skifteretten, der betaler advokaten.

Benyttelse af bobestyrer

Man benytter sjældent en advokat, hvis der er tale om et bo-udlæg (boets formue er under 60-70.000 kr.). Der vil alene være en samtale over telefonen med skifteretten, hvorefter sagen afgøres med det samme og afsluttes med udstedelse af en skifteretsattest.

I sådan et bo, vil skifteretsattesten normalt også skulle eftersendes til bedemanden, så man har mulighed for at få et forhøjet begravelseshjælp, hvis boet har under 30.000 kr. i formue – målt på døds dato.

Er der en efterlevende ægtefælle, vil man ofte skulle sidde i uskiftet bo (alt overdrages), hvis evt. børn kan give deres tilladelse. Dette betyder aktiverne / formuen og passiverne / gælden gøres op – og kun det.

Almindeligt inventar og løsøre under 3.000 kr. stk., skal ikke med i denne opgørelse. Vi taler om huse, biler, store aktiver, bankbeholdninger og andre reelle aktiver, som i en tænkt salgssituation, kan omsættes til kontanter. Ring 78 76 45 92 for gratis rådgivning hele døgnet.

Er der stor gæld eller under 60-70.000 kr. i boet

Har boet en stor gæld og er der en efterlevende ægtefælle, kan skifteretten vælge at lave skiftet som et bo-udlæg. Herved vil ægtefællen kunne komme ud af gælden – og blive økonomisk nulstillet. 

Der kan dog være særlige forhold ved boet, der kræver et privat eller offentligt skifte. Vi anbefaler, at man afventer, at skifteretten selv tager kontakt i e-boks eller pr. post inden for tre uger – målt fra dødsdato.

Er der ingen efterlevende ægtefælle, vil kreditorerne have tabt deres penge. Man kan som anmelder/familie ikke arve en gæld og derfor vil alle kreditorer, som er stiftet før dødsdato, have tabt deres krav. 

Kun kreditorer stiftet efter dødsdato, er dem som ved lov har krav i boet. Alt gives til anmelder, der kun har pligt til at sørge for rydning af boet og betaling af begravelsesudgifterne, suppleret af opnået begravelseshjælp.

Hvis man ikke har sikret sig gennem et testamente, som er tinglyst, skal man være opmærksom på, at man faktisk ikke har arveret fra sin samlever når man er ugift. Man kan i nogle tilfælde være berettiget til en såkaldt efterleverhjælp i form af et økonomisk tilskud. Dog kun hvis man har haft fællesøkonomi og delt folkeregisteradresse.

Hvis den afdøde ikke har børn, og der ikke er udarbejdet et testamente, tilfalder arveretten afdødes forældre – uanset hvor længe I har boet sammen. Hvis den afdødes forældre ikke lever mere, tilfalder arveretten forældrenes øvrige børn (altså typisk den afdødes søskende). 

Vil I gerne sikre hinanden bedst muligt uden at blive gift, er det derfor meget vigtigt, at I opretter et testamente og desuden får hinanden indskrevet i forsikrings- og pensionsaftaler, da disse ofte ikke kan omgås i et testamente.

Hvis afdøde er ugift, samboende med børn

Hvis den afdøde har børn (enten fælles eller egne), og der ikke er udarbejdet et testamente, tilfalder arveretten børnene – uanset hvor længe I har boet sammen. Børnene deler alt hvad den afdøde efterlader sig ligeligt i mellem sig. Hvis børnene endnu ikke er myndige og arven overstiger 75.000 DKK, bliver formuen placeret i en forvaltningsafdeling. Pengene kan principielt ikke tilgås før arvtageren (barnet) bliver myndig.

Hvis børnene selv ønsker at afgive arveretten til fordel for den tilbageværende samlever, bliver dette en omkostningstung proces, da dette principielt ikke lader sig gøre. Det betyder, at børnene først skal arve (og betale boafgift) for derefter at give arven til den tilbageværende samlever som gave. Gaven betragtes som personlig indkomst og skal beskattes derefter.

Hvad gør et testamente? 

Et testamente er jeres bedste mulighed for at sikre hinanden i tilfælde af død. Hvis afdøde ikke efterlader sig nogen børn, kan tilbageværende samlever arve alt. Hvis I har boet sammen længere end to år, skal der kun betales 15 % i boafgift. Har I boet sammen kortere tid end 2 år er boafgiften 25 %.

Er der derimod børn, kan den tilbageværende samlever kun arve ¾, da børnene er tvangsarvinger og har krav på ¼ af arven. Med et testamente sikrer I, at fordelingen udover tvangsarv / friarv-fordelingen bliver, som I ønsker det.

Flere oplysninger