På søndag er det Allehelgen, og det åbner op for et rum, hvor vi kan mindes de døde, og hvor vi kan bære sorgen sammen.
På søndag er det Allehelgen, hvor mange samles i kirkerne rundt om i landet. Allehelgen har oprindeligt rødder tilbage til middelalderen og den katolske kirke, og gudstjenester i forbindelse med allehelgen er de senere år blevet så populære, at der mange steder i landet kommer flere mennesker i kirke på allehelgensdag, end der gør til gudstjenesten påskesøndag. I mange kirker læser præsten navnene op på de døde i sognet i det forgangne år, og kirkegårde landet over bliver lyst op af stearinlys’ små brændende væger. Allehelgen inviterer nemlig til, at vi mindes de døde, og det særlige ved disse gudstjenester er, at de forholder sig konkret og direkte til folk, der er i en sorgproces. Er du selv midt i en dyb sorg over tabet af en, du har nær, kan det måske føles uoverkommeligt at slæbe sig hen til en ceremoni som denne, men der er også noget smukt at finde midt i al tungsindigheden – nemlig solidariteten i et fællesskab.
Et åbent rum for døden
Nu på søndag vil vi mindes de døde til Allehelgen, og det kan åbne op for, at et ellers tabubelagt emne for en stund bliver nedbrudt. Men selvom det er vigtigt at tale om døden, betyder det ikke, at vi uden videre bare skal være okay med den, fortæller Liselotte Horneman Kragh, der er tidligere sognepræst, og som i dag er forfatter og yderligere blandt andet beskæftiger sig med foredrag og undervisning:
”Det gør nemlig ondt som ind i helvede, når du mister en, du elsker, og den følelse kan du ikke flytte på – og det skal du heller ikke. Du skal derimod give dig selv lov til give dig hen til sorgen, til gråden, til råb og til skrig. Du skal ikke være cool med døden, men du skal turde at tale om den.”
Giver du dig selv lov til at være i sorgen, er det også lettere at dele den med andre. For når du får sagt højt, at du er splintret i tusind stykker og ikke er i stand til de samme ting, som du ellers plejer, giver du også plads til at lade dine medmenneske mærke dine følelser. På den måde kan vi bære sorgen sammen, uddyber Liselotte Horneman Kragh:
”Vi skal turde være balstyriske sammen, vi skal turde sidde og græde snot sammen. I bund og grund er det meget enkelt, du skal give plads til smerten, for jeg tror, det er den, mange af os flygter fra.”
Men for rigtigt mange mennesker kan det være vanskeligt at åbne op for sådanne følelser, især hvis det er svært at finde et rum, hvor det er legalt at sørge – fuldt ud. Derfor mener Liselotte Horneman Kragh, at en højtid som Allehelgen er enormt vigtig, fordi der bliver åbnet et rum for de sørgende sjæle, der kan samles om fælles følelser.
Allehelgen vidner om, at vi alle bærer døden med os
På søndag er det dagen, hvor landets kirker åbner op til Allehelgen-gudtjenester, hvortil der hører flere ritualer, og ifølge Liselotte Horneman Kragh kunne vi sagtens udføre ritualer forbundet med at mindes de døde meget oftere:
”Ved Allehelgen taler vi åbent om, at vi alle har døden til fælles. Og som mennesker har vi et stort behov for at mødes omkring de ting, vi har til fælles. Det er blandt andet døden og det at miste, som begge er livsvilkår”, siger Liselotte Horneman Kragh.
Godt nok kan vi ikke lave om på døden, så spørgsmålet er, hvad vi så har at stille op mod døden?
”Det er solidariteten”, forklarer hun:
”Det, at vi sidder sammen og sørger, du kan kigge ud i et rum, og hende til venstre for dig har også mistet, og ham to rækker længere fremme ligeså. Det skaber en følelse af at være sammen om det.”
Så uanset, om du sidder sammen med et familiemedlem, og I sørger over den samme, eller om du kigger over på hende den fremmede, du ikke aner, hvad hedder, så bliver der skabt en solidaritet folk imellem, fordi man kan spejle sig i hinandens sorg.
”Og i et rum som dette har man pludselig lov til at være sørgende, fordi andre også er det, og det er både det vidunderlige og det smertefulde – vi bærer alle døden med os.”
Ritualerne til Allehelgen gør din sorg synlig
Har du brækket benet kan folk se, du er i smerte, men når du vandrer rundt i dit lokale supermarked og er fyldt op med sorg til bristepunktet, kan ingen se, at du har virkelig ondt. Du kan med andre ord føle dig usynlig i egen sorg. I den forbindelse mener Liselotte Horneman Kragh, at ritualerne forbundet med Allehelgen såsom at tænde lys for de døde og mindes ved gudstjenesten er vigtig:
”Sorgen er hård nok i sig selv, og det kan næsten være lige så hårdt at føle dig usynlig, når ingen kan se, at du faktisk er opløst og fuldstændig usammenhængende indeni. Men til Allehelgen træder du ind i et rum med andre, hvor I tænder lys – du behøver ikke engang sige noget, for ritualet taler for sig selv – så bliver din sorg pludselig synlig.”
Er sorgen synlig, føler du dig heller ikke lige så alene med den, og det kan gøre det nemmere for dig at give lidt slip på selvkontrollen og være i sorgen – fuldstændig hæmningsløst. Det har vi også brug for engang imellem.
Fortættet stemning i kirkerummet
Allehelgen er en ganske særlig gudstjeneste, og der er sjældent så fortættet en stemning i et kirkerum som ved denne højtid.
”Det er uendelig smukt”, fortæller Liselotte Horneman Kragh, der i sin tid som sognepræst har holdt adskillige gudstjenester:
”Men det er ikke bare smukt, det også tungt. Der er nemlig et både og. Og det stemmer ikke helt i forhold til, hvordan samfundet i dag er bygget op, hvor vi stræber efter succes og det gode liv, for hvor kommer døden lige ind i den ligning? Derfor er det befriende at kunne være i alt det sørgelige til en gudstjeneste på Allehelgen.”
Men det kræver selvfølgelig, at du først og fremmest kommer af sted. For er du tungsindig, er det ikke blot sorgen, der vægter, hele din krop kan føles ubærlig, men Liselotte Horneman Kragh fortæller dog:
”Der er en uendelig tyngde af sorg i rummet, som gør, at du næsten ikke synes, du kan slæbe dig selv afsted. Gråden ligger hele tiden latent – og måske græder du også. Men der ligger den der enorme skønhed i, at tyngden jo ikke ville være så stor og gråden ville ikke være så tæt på, hvis ikke det var fordi, at rummet banker løs af kærlighed. Vi ville jo ikke sidde og græde sammen, hvis vi var ligeglade med de mennesker, der er døde. Og det viser bare, at livet er betydningsfuldt. Relationer mellem mennesker er betydningsfulde. Livet er livet værd”, afslutter Liselotte Horneman Kragh, der sammen med rigtigt mange af os andre landet over på søndag skal mindes de døde i fællesskab, når vi fejrer Allehelgen.
FIND DIN LOKALE BEDEMAND
RING DØGNET RUNDT
