Tag stilling til din digitale arv
Trine måtte hacke sin afdøde søsters digitale profiler
”At se hende på Facebook, som om intet var sket, stak mig virkelig i hjertet”
Har du taget stilling til, hvad der skal ske med din Facebook-profil, billederne på computeren eller i skyen? Adgangskoden til bankkontoen eller andre digitale fodspor, som du efterlader dig, når du dør? Hvis ikke, så læs med her, hvor 43-årige Trine Juul Axelsen fra Hobro åbner op om, hvor hårdt og opslidende det var, da hun måtte hacke sin afdøde søsters digitale profiler.
I 2014 mistede Trine Juul Axelsen sin søster til kræft. Hun havde været syg gennem en årrække, men med ét ændrede alting sig – kræften havde spredt sig, lægerne havde opgivet håbet om behandling, og Trine måtte se i øjnene, at hun kun havde få dage tilbage med sin søster.
”De sidste dage brugte min familie og jeg bare på at være der for min søster. Vi talte ikke om nogen praktiske ting omkring hendes død, men prøvede at få det bedste ud af situationen ved at fortælle historier, dele gode minder og bare være der for hende.”
I dag ville Trine Juul Axelsen ønske, at hun på et tidspunkt i samtalen havde spurgt søsteren, hvad der skulle ske med hendes digitale profiler – velvidende at det ikke havde været et nemt spørgsmål at stille. Der gik nemlig kun to dage, fra at Trine Juul Axelsen havde taget afsked med sin søster, til hun første gang blev konfronteret med det faktum, at søsterens digitale liv fortsatte, som om hun stadig var i live.
”Min gode ven skrev til mig, at han kunne se, at det så ud til, at min søster stadig var aktiv på løbeappen Endomondo. Det var først i det øjeblik, det gik op for mig, at der måtte være et hav af andre profiler, som også bare kørte videre, som om intet var hændt.”
Den første profil, Trine Juul Axelsens selv opdagede, var aktiv, var søsterens Facebook-profil.
”Jeg søgte på min søsters navn på Facebook, og så dukkede hun op, som om hun stadig var i live. Det stak mig i hjertet, jeg blev simpelthen så ked af det, for hun var her jo ikke mere.”
Problemet var større end som så
Ganske hurtigt herefter gik det op for Trine Juul Axelsen, at det ikke kun var søsterens Endomondo-app og Facebook-profil, der fortsatte ufortrødent, men at der også var en mailkonto, abonnementer på blade og meget mere, som de var nødt til at forholde sig til.
”Vi følte os magtesløse. Vi vidste alle i familien, at det ikke var min søsters ønske at figurere nogen steder på nettet, efter hun var død, men vi var ikke klar over, hvor svært og hårdt det skulle være for os at få lukket de forskellige konti ned,” siger Trine Juul Axelsen og fortsætter: ”Endomondo-appen var rimelig nem at få lukket, og det samme gjaldt abonnementerne på bladene. Men Facebook-profilen og mail-kontoen derimod – de var langt værre. Vi måtte google os frem for blandt andet af få lukket Facebook-profilen. Vi fandt derigennem ud af, at vi skulle sende Facebook en besked om, at min søster var død, og så gik der faktisk yderligere 14 dage, inden de fik lukket profilen, hvilket var alt for lang tid, for det gjorde ondt hele tiden at blive konfronteret med hende, som om hun var i live. Og mailen – den kunne vi slet ikke få lukket ned, hvis ikke vi havde en kode, så vi måtte gætte os frem til min søsters adgangskode.”
Efter talrige forsøg lykkedes det Trine Juul Axelsen og familien at gætte sig frem til koden på søsterens e-mail. Kontoen undlod de i første omgang at slette, da de ville sikre sig, at der ikke kom vigtige mails ind, som de skulle tage stilling til.
Tallene taler sit tydelige sprog
Trine Juul Axelsen og hendes familie er langt fra de eneste, der har oplevet at kæmpe med afdøde familiemedlemmers digitale profiler, og noget tyder på, at endnu flere fremover vil ende i samme situation. Det er nemlig kun ganske få af os, der har lagt en strategi for, hvad der skal ske med vores digitale efterliv.
En undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Landsforeningen Liv og Død fra 2016 viser, at 48 procent af danskerne ikke ønsker at leve videre i den virtuelle verden efter deres død. Dog svarer 71 procent, at de ikke har lagt en strategi for, hvad der skal ske med deres digitale arv.
Jo flere der undlader at lægge en strategi for deres digitale arv, jo flere pårørende vil ende i samme situation som Trine Juul Axelsens og hendes familie.
Budskabet fra Trine er klart: Tag stilling!
Efter oplevelsen har Trine Juul Axelsen et klart budskab: Hun vil råde alle til at udfylde Min Sidste Vilje, hvor man blandt andet kan skrive sine ønsker for ens egen begravelse og besvare spørgsmålet om, hvorvidt pårørende skal have adgang til ens digitale arv, og ligeledes hvad koderne til de forskellige profiler er.
”Jeg har udfyldt Min Sidste Vilje. Når døden indtræffer pludseligt, er der tusindvis af uopklarede spørgsmål, som det vil hjælpe den nærmeste familie, at man selv har taget stilling til inden ens død. Også bare så den sidste tid, man har sammen, kan handle om nogle gode ting og glade minder frem for spørgsmål om det digitale efterliv, begravelsen og salmer i kirken. Det var selvfølgelig hårdt at udfylde, men efter selv at have været igennem denne oplevelse med min søster, så ved jeg, at jeg hjælper min egen familie ved at gøre det. Og det har jeg det godt med,” afslutter Trine Juul Axelsen.
Trine Juul Axelsen har lært af sine fejl. Hun har selv valgt at udfylde Min Sidste Vilje, så hendes egen familie ikke ender i samme situation, når hun dør.
Minderne går tabt
Det er ikke kun en god idé at udfylde Min Sidste Vilje, hvis du vil skåne din familie for at kæmpe med adgangskoder og en Facebook-profil, der spøger. I dette dokument kan du også sikre, at jeres billeder fra sommerhusturen til Bornholm eller ferieminderne fra Gran Canaria ikke går tabt. Ligeledes kan du skrive, om du ønsker at blive kremeret eller begravet. hvilke salmer du ønsker, der skal synges under din begravelse og meget andet. Beslutningerne kan alle sammen være med til at hjælpe dine nærmeste i den svære tid efter, du er gået bort.
FIND DIN LOKALE BEDEMAND
RING DØGNET RUNDT
