Skifteretten

Når en person dør, vil skifteretten altid blive inddraget. Skifteretten er den myndighed, som tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal skiftes. Skifteretten får via begravelsesmyndigheden automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter rette henvendelse til den pårørende, der står som anmelder på anmodningen om begravelse eller ligbrænding.

Indkaldelse

Som anmelder af dødsfaldet vil du kort tid efter dødsdagen modtage et brev fra skifteretten.
I de fleste tilfælde kan sagsbehandlingen behandles ved et telefonmøde med en medarbejder fra skifteretten. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med et møde i skifteretten.

Skiftefuldmagt

Det er kun anmelderen af dødsfaldet, der bliver kontaktet af skifteretten. Men som regel skal alle afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Hvis der er tale om et privat skifte, skal arvingerne være enige. Hvis der er tale om en bobestyrer skal arvingerne ikke være enige. Det kan derfor være praktisk, at du, som anmelder af dødsfaldet, tager andre familiemedlemmer med til et evt. møde eller sørger for at få en fuldmagt fra dem – en såkaldt skiftefuldmagt. Fuldmagtsblanketten fås hos skifteretten eller på Skat.dk

Indtil mødet/tlf.mødet med skifteretten

Indtil du har talt med skifteretten, må du som arving ikke råde over afdødes ejendele mv. og må således ikke rydde afdødes hjem for møbler. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade rydning af en bolig, hvis alle arvinger er enige. Du må heller ikke hæve på afdødes konti eller bruge afdødes kontanter. Du bør desuden ikke betale afdødes regninger, f.eks. huslejen.

Husk

Til mødet eller telefonmødet med skifteretten skal du medbringe:

Oplysninger om arvinger:

• Navne
• Adresser
• Cpr.numre

Penge til at betale eventuel retsafgift

(se afsnittet om retsafgift og boafgift)

Regninger for rimelige begravelsesomkostninger:

• Udgifter til bedemand
• Annoncering
• Kiste og urne
• Kørsel i rustvogn
• Dødsannonce
• Kranse og buketter
• Orgelspil og korsang
• Mad og drikke i forbindelse med begravelsen
• Eventuelt køb og vedligeholdelse af gravsted
• Gravsten og inskription

Desuden skal du medbringe afdødes eventuelle:

• Testamente
• Ægtepagt
• Adoptionsbevilling
• Separationspapirer eller skilsmissepapirer
• Bankbøger
• Kontoudtog
• Oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer
• Oplysninger om fast ejendom, andelsbolig og lignende
• Seneste ejendomsvurdering
• Selvangivelse eller årsopgørelse
• Seneste lønseddel
• Seneste pensionsopgørelse
• Oplysninger om gæld
• Oplysninger om værdien af afdødes ejendele, f.eks. møbler, tv og bil
• Oplysninger om værdien af efterlevende ægtefælles ejendele
• Værdien af afdødes og efterlevende ægtefælles ejendele er det beløb, som du vil kunne sælge ejendelene for f.eks. på en auktion.

Som forberedelse til det første møde kontakter nogle skifteretter SKAT. Desuden undersøger skifteretten hos Centralregistret for Testamenter, om der er oprettet testamente.

Mødet med skifteretten – Skifteretsattest:

Skifteretten vil spørge om afdødes familieforhold. De arvinger, der er i kontakt med skifteretten, har pligt til at give disse oplysninger. Desuden vejleder skifteretten dig om valg af skifteform. Har du medbragt alle de nødvendige papirer til mødet, kan skifteretten allerede på mødet vejlede dig om, hvilken skifteform du kan vælge. De fleste mindre dødsboer bliver helt afsluttet i skifteretten på dette møde.  Og du går fra mødet med en skifteattest. Skifteattesten er dit bevis for, at du kan bestemme over afdødes aktiver, f.eks. afdødes bankkonti.
Bliver mødet afholdt pr. telefon, fremsendes skifteattesten med posten.
Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen ved det første møde, udsættes behandling af sagen.

Skift af dødsboet

Som arving skal du tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes penge, ejendele og eventuelle gæld – det vil sige dødsboet. Er dødsboets forhold let overskuelige, vil du som regel kunne klare dig med den hjælp, du får i skifteretten. Er du arving i et mere omfattende dødsbo, vil du derimod have brug for rådgivning fra f.eks. en revisor eller en advokat. Vælger du at lade dig rådgive af en revisor eller en advokat, sikrer du dig imod følger af fejl i behandlingen af boet både gennem rådgiverens ekspertise og ansvarsforsikring.

Rets- og boafgift

Når skifteretten har sluttet boet, skal du betale retsafgift og eventuel boafgift. Om der skal betales retsafgift og boafgift afhænger af, hvem der skal arve, og hvordan du vælger at opgøre boet. Boafgiften beregnes af boets formue, så det er størrelsen af boet der afgør afgiftens størrelse. 
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, bør du altid kontakte skifteretten.

Kilde: www.domstol.dk