Huskeliste ved dødsfald – Få hjælp og overblik i en svær tid

Når du mister en, du holder af, er det helt naturligt, at det føles som om, at verden går i stå. Ofte opstår der mange spørgsmål om, hvad du helt konkret skal gøre, og hvilke praktiske opgaver, du skal tage dig af.

For at hjælpe dig godt igennem har vi samlet en overskuelig huskeliste ved dødsfald, der guider dig igennem alt fra første kontakt med lægen og bedemanden til planlægning af begravelsen eller bisættelsen og alt det praktiske, som følger efter.

Hos Begravelse Danmark er vi her for at støtte dig gennem alle trin af processen, så du får plads til at sørge.

Det skal du gøre, når dødsfaldet lige er sket

Når dødsfaldet er sket hjemme eller på et plejehjem, hospice eller lignende, er der flere ting, du skal have styr på med det samme.

 

1. Ring først til lægen

Hvis dødsfaldet er forventet – for eksempel hvis din kære har været syg i længere tid – skal du ringe til afdødes egen læge eller lægevagten på telefon 1813. Lægen ankommer til afdøde, bekræfter dødsfaldet og udsteder derefter en dødsattest. Attesten er nødvendig for, at vi som bedemænd må hente afdøde og begynde det videre forløb.

Hvis dødsfaldet sker pludseligt og uventet, skal du ringe 112. Så sørger alarmcentralen for at sende den nødvendige hjælp og tilkaldelse af en læge, der kan konstatere døden.

 

2. Fortæl det til de nærmeste

Informer den nærmeste familie og venner. Det kan være en god idé at samles, så ingen behøver være alene.

 

3. Kontakt en bedemand

Det overrasker ofte pårørende, at lægen ikke altid kommer med det samme. Ventetiden kan være alt fra et par timer til et døgn. Derfor er det helt i orden, at du kontakter os som bedemænd allerede i ventetiden, hvis du føler, du har overskud til det.

Hos Begravelse Danmark hjælper vi døgnet rundt med alt fra afhentning til planlægning af begravelsen. Vi hjælper dig med at bevare overblikket og tager ansvar for alt det praktiske.

Afhentning og transport af afdøde – hvad sker der?

Når lægen har været forbi og har skrevet dødsattesten, må vi hente afdøde. Det første, vi gør sammen med dig, er at aftale, hvilket kiste, I ønsker, og hvilket tøj afdøde skal have på. Mange vælger personligt tøj – en yndlingsbluse, skjorte eller kjole. Har I ikke noget særligt i tankerne, sørger vi gerne for pænt ligtøj.

Vi ankommer med kisten og sørger for, at alt bliver gjort i roligt tempo og med stor respekt. Afdøde bliver nænsomt lagt i kisten, og hvis du og dine nærmeste ønsker det, kan I være til stede. Mange vælger at holde en lille stund sammen – måske med en sang, en bøn eller bare stilhed. Vi kan også arrangere en udsyngning, hvis det føles rigtigt for jer.

Herefter bliver kisten lukket og forseglet, og vi bærer den ud til rustvognen. Du får altid mulighed for at tage en sidste afsked, før vi kører – vi har god tid, og du bestemmer tempoet.

Kisten bliver derefter kørt til et ventekapel eller krematorium. Et ventekapel er et særligt rum, hvor kisten opbevares sikkert, indtil selve ceremonien finder sted.

Er dødsfaldet fundet sted på et hospital, vil afdøde normalt forblive her, indtil dagen for ceremonien, da hospitalet har faciliteterne til at opbevare afdøde forsvarligt og respektfuldt.

Afhentning I Rustvogn

Det praktiske i dagene efter dødsfaldet

Herunder får du overblik over, hvad der typisk skal ordnes i dagene efter dødsfaldet:

  • Aftal internt, hvem der skal være kontaktperson og den officielle anmelder af dødsfaldet, så kommunikationen med myndigheder og bedemand er samlet ét sted.
  • Beslut, hvem der tager ud til afdødes hjem og sørger for praktiske ting som at tømme køleskabet, hente post, vande blomster og eventuelt hente tøj til afdøde.
  • Vær opmærksom på, at der ikke må fjernes genstande af værdi fra dødsboet, før skifteretten har været inde over, og der er givet grønt lys til skifte.
  • Undersøg med afdødes bank, om der står penge på kontoen, som eventuelt kan bruges til at dække udgifterne til begravelsen eller bisættelsen.
  • Tjek om der står åbne vinduer i boligen og skru ned for varmen, så huset ikke bruger unødig energi, mens det står tomt.

Sådan planlægger du bisættelsen eller begravelsen

Ifølge loven skal bisættelsen eller begravelsen normalt ske inden 8 dage efter dødsfaldet. Hvis du har brug for mere tid, hjælper vi med at søge om udsættelse.

 

Find afdødes ønsker

Start med at finde ud af, om afdøde har skrevet sine ønsker ned – fx i dokumentet Min sidste vilje. Spørg os, hvis du er i tvivl.

 

Møde med bedemanden, hvor de vigtigste beslutninger træffes

Ved mødet gennemgår vi alle de vigtigste beslutninger, som skal træffes i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Noget af det første, man som pårørende skal forholde sig til, er spørgsmål som:

  • Skal det være en bisættelse (kremering) eller en begravelse (jordfæstelse)?
  • Skal ceremonien være kirkelig eller borgerlig, eller skal der slet ikke holdes en ceremoni?
  • Hvilken præst eller ceremonileder ønsker I som pårørende – eller ønskede afdøde?
  • Hvor skal afdøde begraves – eller askespredes?
  • Hvornår og hvor skal ceremonien finde sted?

Det er nødvendigt at besvare ovenstående spørgsmål tidligt i forløbet, da vi skal bruge svarene til at anmelde dødsfaldet til myndighederne.

Hvis dødsfaldet er fundet sted hjemme eller på et plejehjem, hospice eller lignende, kan det være nødvendigt at forholde sig til flere af disse spørgsmål samt til valget af kiste allerede inden afhentningen af afdøde, da beslutningerne har indflydelse på afhentningen. Det betyder, at der er nogle beslutninger, der skal træffes inden mødet med bedemanden.

Er dødsfaldet fundet sted på hospitalet, er det muligt at træffe alle beslutningerne ved mødet med bedemanden.

Urne-nyt

Bisættelse uden ceremoni

Rustvognen henter afdøde og kører direkte til krematorium uden forudgående handling.

 

Fra 9.995 kr.


Urne-nyt

Bisættelse

Efter ceremonien køres i rustvogn til krematorium, så en urne kan nedsættes en kirkegård eller skovkirkegård.

 

Fra 13.500 kr.


Gravsten-ny

Begravelse

I forlængelse af ceremonien bæres kisten ud til gravpladsen for afsluttende jordfæstelse i gravstedet.

 

Fra 13.500 kr.


Urne-nyt

Askespredning

Efter ceremonien og kremeringen bliver afdødes aske spredt over åbent hav som en smuk, symbolsk handling.

 

Fra 13.500 kr.


Blad

Bæredygtig afsked

Præference for en bæredygtig afsked, hvor vi tilbyder to bæredygtige kister.

 

Fra 16.990 kr.


Beslutninger om ceremonien

Når de inddelende beslutninger er truffet, er det tid til at forholde sig til en række punkter, som i højere grad er relateret til ceremonien:

  • Hvilken kiste og evt. urne skal vælges?
  • Skal der være dødsannonce, mindeside eller opslag på sociale medier?
  • Hvilken musik, blomster og stemning skal ceremonien have?
  • Skal der trykkes salmehæfte eller program?
  • Ønsker I en mindesammenkomst efter ceremonien?

Vi hjælper dig med at få alle detaljer på plads i et tempo, der passer til dig og dine.

Efter bisættelsen eller begravelsen – hvad sker der så?

Efter selve afskedsceremonien er der stadig praktiske ting at tage sig af, hvorfor det er nødvendigt at træffe beslutning omkring disse. Det kan føles som et stort ansvar, og vi ved, at det kan være svært at finde overskud midt i sorgen. Derfor er vi med dig hele vejen.

Herunder får du et indblik i, hvad der typisk skal gøres i dagene og ugerne efter afskeden, og hvordan vi hjælper dig med at skabe overblik og få det hele til at hænge sammen.

  • Vi vejleder om kontakt til skifteretten
    Som anmelder af dødsfaldet bliver du normalt indkaldt til et møde med skifteretten cirka en måned efter dødsfaldet. Du modtager en indkaldelse, hvor det fremgår, hvilke dokumenter du skal fremskaffe. Det kan f.eks. være kontoudtog, oplysninger om forsikringer, testamente, pensionspapirer og oplysninger om eventuelle arvinger.
  • Vi rådgiver om begravelseshjælp – og søger den for dig
    Der findes en offentlig begravelseshjælp, som du muligvis kan få. Hjælpen afhænger bl.a. af afdødes og eventuelt ægtefælles formue. Hos os spørger vi altid ind til muligheden og søger støtten på dine vegne. Hvis der bevilges begravelseshjælp, trækker vi beløbet direkte fra din faktura, så du slipper for selv at håndtere det. Det er dog vigtigt at vide, at ikke alle får tildelt støtte – det afhænger af økonomien i boet.
  • Vi hjælper med at finde og bestille et gravsted
    Hvis der ikke er taget stilling på forhånd, hjælper vi dig med at finde en kirkegård eller skovbegravelsesplads, der passer til jeres ønsker. Vi rådgiver om de forskellige typer gravsteder, hvad de koster, og hvad du skal tage stilling til. Hvis der allerede findes et familiegravsted, sørger vi for kontakt og koordinering med kirkegården.
  • Vi hjælper dig med at vælge og bestille en gravsten
    Hvis du ønsker en gravsten, hjælper vi med at vælge både størrelse, materiale og inskription. Der er mange muligheder, og vi guider dig roligt gennem dem. Nogle vælger også en mindeplade ved skovgrav eller i fællesgrav. Vi sørger for kontakt til stenhugger og får alt bestilt og leveret – i det tempo, du ønsker.

Ofte stillede spørgsmål ved dødsfald

Når man mister en, man holder af, melder der sig hurtigt mange spørgsmål. Hvad skal jeg gøre først? Hvem skal kontaktes? Hvad er reglerne for begravelse eller bisættelse – og hvad koster det egentlig?

Hos Begravelse Danmark ved vi, at det kan være svært at bevare overblikket midt i sorgen. Derfor har vi samlet en række af de mest almindelige spørgsmål og svar her i vores FAQ.

Uanset om du står i situationen lige nu, eller bare gerne vil være godt forberedt, kan du finde svar på praktiske spørgsmål om alt fra dødsattest og afhentning til økonomi, ceremonier og askespredning.

Og husk – du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for personlig hjælp. Vi er her for at støtte dig hele vejen.

Hvad gør jeg først ved et dødsfald?
Det allerførste, du skal gøre, er at kontakte en læge. Er dødsfaldet sket hjemme og er forventet, kan du ringe til lægevagten på 1813. Ved pludselige eller uventede dødsfald skal du ringe 112. Lægen kommer og bekræfter dødsfaldet og udsteder en dødsattest – det er nødvendigt, før afdøde må transporteres. Herefter er det en god idé at kontakte en bedemand, som kan hjælpe dig med at få overblik over det videre forløb.
Hvor hurtigt skal begravelsen eller bisættelsen finde sted?
Ifølge dansk lovgivning skal en bisættelse eller begravelse normalt finde sted inden 8 dage efter dødsfaldet. I særlige tilfælde kan man søge om udsættelse, for eksempel hvis der er familie, der skal rejse langt eller hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende. Vi hjælper dig gerne med at søge om udsættelse, hvis det er nødvendigt.
Hvad koster en begravelse eller bisættelse typisk?
En bisættelse koster som regel fra ca. 10.000 kr., mens en begravelse ofte starter ved omkring 13.500 kr. Prisen afhænger blandt andet af valg af ceremoni, kiste, blomster, gravsted og om der er særlige ønsker. Hos os får du altid et tydeligt og samlet overslag ved første samtale, så du ved, hvad du skal forholde dig til økonomisk.
Hvem betaler for begravelsen?
Udgifterne dækkes normalt af afdødes bo. Hvis der ikke er penge i boet, kan man søge om begravelseshjælp gennem kommunen. Vi hjælper med at søge hjælpen og trækker den direkte fra fakturaen, hvis du er berettiget. Det er dog vigtigt at vide, at ikke alle kan få begravelseshjælp – det afhænger af afdødes og eventuelt ægtefælles formue.
Hvornår skal jeg kontakte en bedemand?
Du er velkommen til at kontakte os som bedemænd med det samme – også mens du venter på lægen. Vi kan hjælpe dig med at skabe overblik og tage de første beslutninger i et roligt tempo. Vi er tilgængelige døgnet rundt.
Hvad sker der, når afdøde bliver hentet?
Vi ankommer med kiste og sørger for, at alt foregår i et roligt tempo og med stor respekt. Du kan være med til at vælge tøj, afdøde skal have på, og være til stede under ilægningen, hvis du ønsker det. Ofte er der en lille stund til afsked. Herefter bliver kisten kørt til ventekapel eller krematorium.
Kan jeg få afdødes aske spredt på havet?
Ja, men det kræver, at afdøde har udtrykt et ønske om det – helst skriftligt. Hvis ønsket kun er givet mundtligt, skal det dokumenteres. Vi hjælper dig med at søge tilladelsen.
Kan jeg planlægge og betale for min egen begravelse på forhånd?
Ja. Hos BegravelsesKassen Danmark kan du oprette en opsparing eller vælge en forudbetalt løsning, så dine ønsker bliver opfyldt, og dine pårørende slipper for bekymringer.

Lad os hjælpe dig – kontakt os nu

Vi ved, hvor svært det kan være at overskue alt i en tid med sorg. Hos Begravelse Danmark står vi klar til at hjælpe dig – døgnet rundt, hele året. Ring til os og få personlig rådgivning, så du trygt kan tage afsked.

Vi lytter og hjælper dig og dine nærmeste med alt det praktiske.